Herunder finder du filer med opfordring fra Syd- og Sønderjyllands Politiet med råd om sikkerhed.

Materialet bygger på erfaringer med, hvad der hyppigst sker af ulykker og forekommer af kriminalitet i ferieområder.

 

Udlejer du dit sommerhus, anbefaler vi du printer materialet så lejere kan se materialet.

Hav en rigtig god ferie – uden uheld og ulykker!

 

Ild

Du bør omgås levende ild og ting, der kan antænde en brand, med forsigtighed og omtanke.

 

Undersøg om der er opsat røgalarmer i alle relevante rum i huset, og om de fungerer (Batteriet skal være i og opladet).

Luk i god tid ned for ilden i brændeovn og pejs, før du skal i seng eller forlader huset. Sørg for at gløder ikke kan falde ud på gulvet.

Kom aske og gløder fra brændeovn eller grill i en metalspand og hæld eventuelt vand over. Kom aldrig gløder eller varm aske i en plast- eller papirssæk, i en skraldespand med andet affald eller ud i naturen. Den mindste glød kan forårsage brande.

Tænd aldrig åben ild i naturområder.

Brug tændbriketter, når du skal tænde brændeovn eller grill. Tændvæske kan eksplodere og forårsage slemme forbrændinger. Hold børn mindst ti meter væk, mens du tænder op.

Sørg for at børn ikke kan komme til beholdere med lampeolie.

Tyveri og indbrud.

 

Luk og lås alle døre og vinduer, når du forlader huset. Også når du går en kort tur.

Lad ikke ting af værdi ligge fremme, så de kan ses gennem vinduerne. Læg dyrt fotoudstyr, smartphones, bærbare PCer, spiritus, smykker og lignende ind i et sikkerhedsskab eller et andet skab og lad gardinerne være trukket fra, så tyvene udefra kan se, at der ikke ligger værdier fremme.

Tag kontanter, betalingskort, bilnøgler etc. med dig -  gerne i et mavebælte eller i en pengekat om halsen – når du forlader sommerhuset.

Efterlad ikke værdier i din bil. Hvis du er nødt til at lade værdier ligge i bilen, skal det ske i et aflåst bagagerum eller aflåst handskerum, hvor det ikke er synligt ude fra.

Læg ikke værdigenstande fra dig på stranden, mens du er ude at bade, medmindre nogen hjælper dig med at se efter det.

Badning og sejlads

 

Læg mærke til strandnumre på de grønne skilte, så redningsmandskab kan finde stedet

Lær at svømme og springe rigtigt.

Bad aldrig alene.

Bad kun hvor det er tilladt.

Gå kun ud til navlen.

Spring kun på hovedet, hvis vandet er dybt nok.

Svøm langs med kysten.

Bad aldrig med alkohol eller euforiserende stoffer i blodet.

Gå op når du begynder at fryse.

Brug aldrig luftmadrasser, badedyr eller gummibåde ved fralandsvind. De kan hurtigt drive ud.

Brug altid svømmeveste eller redningsvest, når I er ude i en båd.

 

Ring 1-1-2 ved akut fare – Ring 1-1-4 til politiet, hvis du har spørgsmål eller anmeldelser